Grid

4. Science

Matematik A, Bioteknologi A, Fysik B
Søg på optagelse.dk

Vil du designe medicin, løse kriminalgåder og lære om nye teknologier?

Som biotekelev arbejder du med mange forskellige emner fx bæredygtig energi, innovationsprojekt med design af medicin, ølbrygning, vækstmodeller, epidemimodeller, genetik med matematisk analyse, værktøjer til dataanalyse, Crime Scene Investigation, sansernes fysik og gensplejsning, også med den nye CRISPR/Cas9-teknologi, som er under udvikling til at udrydde malariamyg. Du bruger matematikken til at beskrive verden omkring dig og forstå de måleresultater, du høster i laboratorierne.

På ture ud af huset

Det er også studieretningen, hvor du er med til en masse ud-af-huset-aktiviteter. For eksempel har vi tidligere besøgt disse steder: Drughunter Dysten på Lundbeck, NovoZymes med bæredygtigt ressourcebrug, ølbryggeri, Zoologisk Have med faderskabsbestemmelse af abeunger, spildevandsteknologi på Avedøreværket, flere af landets universiteter og lokale virksomheder. Derudover får klassen besøg af forskere, der fortæller om aktuelle problemstillinger i medicinens verden.

Bioteknologi, matematik og fysik på formel

  • Glæd dig til at udforske DNA, enzymer, stamceller, gensplejsning, lægemidler og arvelighed.
  • Du får også viden om epidemier, kemiske reaktioner, medicin, miljøproblematikker, og mange andre emner.
  • I matematik lærer du om vækst, trigonometri, differentialregning, integralregning, modellering, vektorregning, beviser og statistik.
  • Du bliver inviteret ind i fysikkens verden. Her kan du lære hvordan din krop og din hverdag påvirkes af forskellige kræfter, hvordan energi omdannes, hvordan lyd og lys sanses, og hvordan ioniserende stråler skader cellerne i kroppen. Du kan også blive kastet ud i diskussioner om stofs opbygning, astronomi eller kosmologi.

Hvad kan du blive?

På Roskilde Gymnasium er der en god tradition for, at du kan udfolde netop dit talent til glæde for dig selv og alle på skolen. Hos os er der plads til mange forskellige typer talenter.

Kemiker
Ingeniør
Læge
Dyrlæge
Farmaceut
Fysiker
Matematiker
Økonom
Jurist
Kemiker
Ingeniør
Læge
Dyrlæge
Farmaceut
Fysiker
Matematiker
Økonom
Jurist
Hvad er det bedste ved at gå i biotek?
Amtet
Biotek er det fedeste, der er fedt sammenhold, det er mega anvendelsesorienteret, og nogle fede emner man kommer igennem. Vi har bl.a. lavet mozzarella. Det er også tværfagligt, sådan at man blander alle mulige fag, hvilket gør at vi nogle gange er forud i andre fag, som er ret fedt. Vi har også meget varieret undervisning, bl.a. tavlestafet.
Clara og Thilde
2.u